Fluehjuls-etui mørkebrun med håndpunslet mønster
Dette er en håndværksmæssigt meget krævende opgave. Der er lange syninger, hvor læderet samles vinkelret, og det stiller kæmpestore krav til præcision på flere punkter.
Etuiet laves på mål til præcis det hjul, du vil pakke ind i dette meget eksklusive etui. Det er foret med lammeskind og i dette eksempel er det håndpunslet, men jeg kan også lave det i glat læder i den farve, du ønsker.
Har du et fluehjul, du vil forkæle, så skal jeg kende diameteren og højden – med eller uden håndtag – så tager jeg fat i dig for yderligere dialog.
Overvej, om du vil have navn eller logo på etuiet.
Ring til mig på +45 26 24 80 80 eller skriv på contact@kumler-handcrafted.dk










