Reparation af lædervarer
Noget af det mest tilfredsstillende arbejde på værkstedet er reparationer eller levetidsforlængelse af læderprodukter. Læder har den fantastiske kvalitet, at det næsten er umuligt at ødelægge for altid. Det kan være tørt, men kan revitaliseres. Det kan være gået i syningerne, men kan sys igen.
Læder er en generationsejendel. Det kan nemt gå i arv, hvis det passes, og her på siden er nogle udvalgte eksempler, hvor netop historien betyder noget.
Og gør den det for dig – så gør det noget ekstra ved mig. Jeg elsker de opgaver!
Ingeniørens skuldertaske fra studentertiden står nu på chefkontoret
Reparation af taske PJB
En elsket skuldertaske fra studentertiden har fulgt denne kunde gennem årene og han arbejder nu som ingeniør i et af de mest anerkendte selskaber i landet.
Tiden har været hård ved tasken, men affektionsværdien var høj, og en levetidsforlængelse var ham magtpåliggende. Tasken blev – ikke som ny – men 100% funktionel igen.
Ring til mig på +45 26 24 80 80 eller skriv på contact@kumler-handcrafted.dk
Bedstefars jagttaske skal nu på jagt igen
Reparation af jagttaske KB
Dette er kundens bedstefars jagttaske. Den var – mærkeligt nok – både knastør, men også fyldt med gammel skimmelsvamp i lommerne.
Yderligere var udfordringen, at de slidte områder var helt matte og det oprindelige læder var strukturet og blankt. Der skulle således en dobbeltbehandling til. Først indfarvnig af de slidte områder og herefter etablering af et passende “shine” på områderne så de kom til at matche det originale læder.
Yderligere var stropperne meget tørre og lå i olie i passende tid for at få dem revitaliseret – og det lykkedes.
En fantastisk taske, som jeg er meget glad for at have fået ansvaret for.
Ring til mig på +45 26 24 80 80 eller skriv på contact@kumler-handcrafted.dk
Fornemt læderhåndværk fra Sydtyskland
Reparation af fine tyrolerbukser
Disse meget fornemme tyrolerbukser er håndværk i øverste klasse og en reparation værd.
De har været kundens fars, og de har deltaget i Oktoberfest i en lang årrække.
Stropperne til knapperne i linningen var gået løs, så linningen måtte sprættes op og stropperne retableres med nye syninger i stropper og selvfølgelig i linningen.
Samtidig fik bukserne et par nye spænder, da et af de oprindelige var knækket.
Ring til mig på +45 26 24 80 80 eller skriv på contact@kumler-handcrafted.dk
Revitalisering og reparation af overlæder
Reparation af overlæder
Har du et par sko eller støvler som disse 6 år gamle Bluntstone, og det simpelthen bare er dine favoritter, så er der håb, hvis det alene er overlæderet, der er tørret lidt ud og revnet.
Jeg kan revitalisere og renovere læderet med henblik på en levetidsforlængelse.
Det er en tidskrævende opgave, da der er meget tørretid mellem de enkelte dele i processen, så regn med lidt leveringstid.
Den enkelte opgaves behandlingstid beror på graden af degenerering, udtørring og slitage. Vi tager den i en dialog inden vi går i gang.
Ring til mig på +45 26 24 80 80 eller skriv på contact@kumler-handcrafted.dk









































