Story: Seje piger bruger sejt udstyr
Trine og Rikke i Hunt & Hike er billedet på transitionen i mit arbejdsliv.
Trine og Rikke er et par af de sejeste piger, jeg nogensinde har mødt. Og de har været med hele vejen i Kümler Handcrafted. Og i mit tidligere firma.
De henvendte sig i starten af 20’erne med en idé til et logo for et firma, de ville starte. Det skulle hedde Hunt & Hike og de ville guide jagtgæster på fine jagter i hele verden. Vi arbejdede med tingene og fandt frem til den løsning, som nu er deres logo.
Med min mangeårige baggrund i reklamebranchen spottede jeg allerede dengang, at der var “bund” de to piger. Og at de – på et tidspunkt – ville få en plads her på websitet, som en god historie.
Grunden til det var, at de ER en god historie. De er rødhårede tvillinger, men det allervigtigste er, at de er rigtig godt opdraget i jagtfaget og hammerdygtige til deres arbejde med guiding af jagtgæster. Det generer dem ikke at slæbe en sortbjørn ned af et bjerg i Nordamerika eller brække en kæmpe elgtyr i de seje skrub længere nordpå.
Samtidig har de den helt rigtige indstilling til jagt: Det skal være en oplevelse for kunderne. Uanset om det er i Nordamerika, Sverige – og nu også i Afrika. Og det har de nu bygget en fin forretning på.
Vi hjalp hinanden i gang
Da jeg besluttede mig for at skifte fra reklamebranchen til håndværket i Kümler Handcrafted var læderarbejdet mit incitament. Og pigerne havde problemer med holdbarheden af deres grej i det krævende og hårde terræn på deres elg- og bjørnejagter. Grejet kunne simpelthen ikke holde til det. Så vi fik en snak om deres behov og jeg fik – over en periode – udviklet et sæt grej, der kunne stå for udfordringerne. Det valgte jeg at sponsorere for at hjælpe dem godt i gang – og for at teste grejet “real life”. Win-win!
Udstyret / grejet:
De fik nye vådformede skeder til deres Leatherman- og Avalon værktøjer i meget solidt læder og patronholdere (så de ikke skulle lede i lommerne efter ammunitionen ;-)) samt et ophæng til deres “panikknap” som alle guides er udstyret med i ødemarken derovre. Alt sammen monteret i et solidt bælte – selvfølgelig med deres fine logo bagpå.
Udstyret får et årligt eftersyn og er stadig i topform efter mere end 5 år i felten.

Bælterne til Trine og Rikke fra Hunt and Hike
Bælterne til Trine og Rikke fra Hunt and Hike
Her kan du se de elementer, der indgår i pigernes bælter. De er alle til at bestille, hvis du vil have noget tilsvarende.
Ring til mig på 0045 26 24 80 80 eller skriv på contact@kumler-handcrafted.com
Trine og Rikke på arbejde
De nye værter på Nak & Æd
Trine og Rikke har i foråret 2026 indgået en aftale med Danmarks Radio om at overtage værtskabet i det populære TV-program Nak & Æd.
Jeg er helt sikker på, at hvis DR evner at vinkle den rigtigt, så ser I her på to helt nye jagt-darlings i Danmark.
Tillykke med jobbet, og – Knæk og Bræk med det hele 😉






















